Vingesus, tungsind og saftevand

Jeg er en af dem, der fryser i øjeblikket, fordi min garderobe ikke er gearet til dette vinterræs.

Er jeg den eneste, der kan huske vinterperioder, der kunne håndteres med en sweater og en regnfrakke? Eller har jeg bare glemt at identificere mig med, at jeg bor på den nordlige halvkugle.

Nu ved jeg ikke med dit skab, men jeg talte 19 fnuglette sommerkjoler forleden og et utal af det min mormor ville kalde upraktiske sko.

Jeg er SÅ klar til overleve Indian Summer og tørkeperioder i DK, men ejer hverken Sorel støvler, overtræksbukser eller en gedigen pelskåbe. Kort sagt, jeg fryser om røven og ligner en posedame med misforstået lag på lag strategi.

Virker lige nu usandsynligt fjernt,  at man en dag kan give vinteren baghjul med sin opsparede kjolekapital?

Husk at samle tæpper, gamle trøjer og jakker til de hjemløse. Det er jo p….koldt!

Sidder med skoldhed kakao og glor på curseren efter lang skrivepause. Spejder efter det ringhjørne jeg kan starte i. Mit nye job? Mit dansk/italienske band? Ham jeg synes er alt alt ALT for sød?

Men kakaoen er virkelig god! Og jeg må vel med tiden skrive mig lige så varm som den.

Indtil da synger jeg la dadadadada med Jack Johnson, og får kuldegysninger når trommerne kommer på.

Ypperste er glad

Føler mig som den ældste grissebasse i verdensrummet.

Jeg har bagt på “dreng” på 21, og bliver på en eller anden måde ved med at gøre det.  Klart jeg var i god tro på det røvsyge kursus om kommunal journalisering, hvor vi faldt uskyldigt i hak på bageste række.

Men nu?

Slemme slemme Ypperste svarer veloplagt på hans mails, som tikker ind i en lind strøm.

Fyyyy!

Skal for guds skyld ikke i Urban

Ypperste er tilbage igen - om ikke på hesten, så på cyklen. Her er fire enkle anvisninger, der burde give medvind på cykelstien - set med mit katteøje!

A) Nøl burde afstedkomme akutte bøder i myldretiden. Bliver vanvittig af Moster Yrsa, der ligger bredt og tungt i feltet - tæt på væltefart.

B) Hvis du stopper så ryk dig selv, din cykel og din fede røv op på fortovet.  Den eneste forskel på motorvej og cykelsti er i princippet fartniveauet.

C) Giv tegn! Ja, man ligner en åndsbolle, men det løb ER kørt med diverse cykelhjelme i gadebilledet.  (Og kamuflage som frisk sommerhat hjælper ikke)

D) HVORFOR skal mænd altid først ved lyskryds? De burde få øjeblikkeligt klaps i cykelkortet, især fordi jeg alligevel overhaler 50 meter længere fremme.

Der er fordele og ulemper ved at bo i seniorkvarter. En ulempe kan være, når man har sneget sig i gården en glødende juliaften for at dele måltid med lækker mand, og naboen kommer forbi og med tydelig stemme konstaterer:

“Det er da en ny ikk’…?”  

Kom nu, det er slet ikke farligt. Højst lidt akavet i begyndelsen, men så bliver det hyggeligt!

Og hey vi er der. Dine blogvenner, der ved mere om dig end dine venner. Måske? Men kom før din virtuelle nabo og smag på mesterens kager! Det er på lørdag…..og man behøver altså ikke at hænge ud med os hele aftenen (selvom det er svært at lade være, når man først har mødt os) 

Ses vi? Det tror jeg nok vi gør! Eller i hvert fald næste gang så…..

Hvis du vil kommentere eller melde dig til, så gør det hos Tårnet!

http://taarnet.urbanblog.dk/2010/05/11/sommer-desserter/

http://taarnet.urbanblog.dk/

Så skete det. Jeg mødte en af mine egne slags.

På mit nye arbejde gør de meget i personlighedstest, og det var blevet min tur, så ind af døren træder et styks konsulent.

Vi skulle have kaffen på samme måde, valgte det samme mad i buffeten, grinede af de samme ting og havde samme psykologiske tilgang.

Kort sagt det svingede. Altså ikke på dén måde. Mere på et niveau af dyb genkendelses.

Så udover at få foretaget en personlighedstest, blev jeg mindet om, hvilken flok jeg i virkeligheden burde tilhøre - OG som en lille ekstra bonus gjort opmærksom på, at der findes mænd, der rent faktisk fatter, hvad jeg siger.

Det er vel ikke for sent at sadle om, bare fordi man er 34, før man fatter på hvilken studiehylde, man hører hjemme?

Skal ikke i Urban

Nu har jeg glattet mine lokker i årevis.

Gjort en dyd ud af, at INGEN skulle opdage mit hårs sande jeg. Lige indtil jeg sidder i stolen hos frisør, der frækt påstår, at mit hår bliver “forvirret”, når det ikke får lov at være sig selv.

Hun finder tilmed overskud til at smile, mens hun elegant overhører anvisninger om KUN én centimeter og glattejern til sidst, tak!

Og klipper ufortrødent  op i garnet!

Men da jeg ser mig selv i spejlet med skulderlangt, gyldenrødt hår i et virvar af krøller, der falder om mit ansigt, er jeg målløs.

Synes pludselig det ser damn sexy ud?

Helt famlende på gaden skæver jeg genert rundt med ny krøllet identitet. Kan det spottes, at jeg er blevet en anden?

Eller måske bare mig selv med mindre forvirret hår.

Og tak til Line42 for at fange dette fine, fine billede!

Nu har vi godmodigt gloet på diverse kendisprogrammer, hvor lille eksklusiv skare danser, kører ræs eller spiser middag sammen.

Agerer normalt ikke lixtalspoliti på, hvad jeg eller andre ser i flimmeren.

Men nu skal vi se dem spille Høvdingebold?!

Så tror jeg også, vi har været omkring konceptet at sætte kendisser til at prøve kræfter på nye boldbaner.

Virker desuden ufint at forstyrre dem, der på daglig basis burde arbejde på at højne det kulturelle niveau i Danmark.

Forbeholder mig i hvert fald retten til at være Brokke-Britta, der sætter ind nu med et: 

Ryst lige TV-posen! 

Når man er mor  til to. Drenge vel og mærke, så ved man aldrig, hvornår der ligger vandpistoler i håndvasken, kung fu-sværd under dynen eller en daggert i opvaskemaskinen?

Våben er lige så almindeligt hjemme hos os, som at trække vejret.

Den våbenforskrækkelse, der prægede halvfjerdserne, er ikke rigtig slået igennem her. Vi er mere Make War Not Peace, når der gennemføres intense fægtedueller i stuen.

Har ofte forklaringsproblem, når min krop er dekoreret med blå mærker, fordi mine drenge lander lidt uheldigt  i tumleland eller “kommer til” at klaske mig i rumpetten med skumsværd.

Ved slet ikke, hvordan jeg skulle holde trangen til at lege ridder eller svinge lyssværd i skak? Tror det ville være seriøst hårdt arbejde!

Den anden dag blev jeg vækket med et: “Mor, vi har dræbt sofaen!” og stod op til IKEA-sofa med våben stikkende ud fra alle sprækker?

Hvad er der andet at sige end:

“Hvad så krigere! Hvad vil I have til morgenmad?”

Med mindre ansigterne kan sløres skal billedet helst ikke i Urban… 

Nu har jeg præsenteret min mormor, så her kommer turen til hendes mand, min morfar.

Efter bryllup med kongebrev skulle livet begynde, og de drømte, mælkemanden og københavnerpigen, om en firelænget gård med landmandsdrift.

Købte den faktisk også, og boede til højborgs  i nøjagtig 11 måneder, men kunne ikke få afviklet deres første bolig og havde dobbelthusleje dengang i 1900 hvidkål.

Den garvede læser kan ane reference til hende, der fører pennen anno 2010.

Dette er ny viden for mig. Skulle blive 34-år, og selv stå i en lignende situation, før denne hemmelighedsstemplede viden blev mig tildelt.

Det sætter godt nok historien i perspektiv:

Min morfars indadvendte væsen, når han fik sig en håndbajer under sit: “Hvornår er en Tuborg Grønnest-skilt”, mens jeg fik Honolulupink, der var min morfars betegnelse for saftevand.  

Har ellers altid ELSKET deres ejendom. Altså, dén de åbenbart tog til takke med. Platformen for mine natlige drømme foregår stadig i trekantsområdet mellem bænken med udsigt til Tibirke bakker, min mormors køkken, hvor hun  blandede O’boy til mig, og grisestalden, der endnu er prydet med et skilt med mine bogstaver, der ubehjælpsomt staver til “Øffedissely”!

Min morfar har lært mig det vigtigste her i livet: At knipse, fløjte og spille Casino. Og nå ja, så elskede han mig i fraværet af en far.

Om morgenen skulle han have én til det ene ben, én til det andet og én til det tredie. (Var i sluttyverne før jeg fangede dén med det tredie?) Da han i en alder af 64 smed snapsen på Amagerhylden, faldt han død om kort efter.

Jeg var fjorten og vandrede rundt  i hans habitjakke og skovmandsskjorter længe efter begravelsen…

Min morfar skrev dagbog. Han noterede vigtige informationer om vejret, sin kone, som han forgudede, og hvad den lille frø nu havde fundet på. Det var mig! :-) 

Han ville have været et eminent blogger!

Alle hans børn og børnebørn har arvet hans stikkende ironiske tilgang, mens min mormor mere er landet ovre i bananskraldsafdelingen.

Har tit tænkt på vores familiefester post Moffes exit: 18 børn og børnebørn med sort humor versus lille fin mormor for bordende, der småforvirret spørger ind til samtalen. Kosteligt!

Og mon ikke han klukker med, dér hvor han er?

Skal ikke i Urban

Der kommer ikke mange toner fra min bloggerviolin i øjeblikket. Beklager, det er fordi jeg rydder op! Har båret adskillige m3 til storskrald, og kan rent faktisk komme ind i kælderrum nu.

Det startede uskyldigt med, at jeg hentede mine drenges sommertøj frem. Det gør jeg hvert år, mens jeg bander og svovler over, hvor LØGN det er, at min ældste bruger str. 34 i sko? Har jo LIGE født ham for god’s sake, men da jeg først var i gang med det store sorteringstrip (Udsmidning, UFF eller Kælder) kunne jeg ikke stoppe igen…

Aflyste sågar date til fordel for at sortere dimseskuffen og RIGTIG få støvsuget under lillemandens seng, og nu går jeg og skæver olmt til “Økonomimappen”!

Er desuden millimetre fra at uploade billede af toptunet kosteskab med alt mit crap sorteret i plastickasser og nyinstalleret lys, men det er nok kun Hyttemeier og Emma Gad, der ville få stjerner i øjnene over sådan en lille finte?

Gad vide om jeg bliver mig selv igen. SNART?  ;-)

Sød fyr lister ud af hoveddør med et “vi ses” uden at efterlade telefonnumer. Det er nok verdens ældste stunt. Men hvorfor så kysse frøer, når regningen betales om søndagen med en fornemmelse af at have kastet lidt sjæl i grams?

For min del har jeg nok været bedre til at sidde i jomfrutårnet end at slæbe fyre med hjem i kraven, men det er slut nu.

Alt for meget passerer på den konto.

Min nylige beslutning om at forholde mig åben frem for på sikker grund har udfordret mig kolossalt med alt, hvad der følger med af komplekser, tvivl og tankespind.

Især om søndagen, når døren lige har smækket.

Har dog overvejende haft gode oplevelser siden jeg smed kyskhedsbæltet. Er især overrasket over den selvindsigt, der har fulgt i kølvandet. 

Bliver simpelthen klogere på, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil.

Men derfor kan man nu godt savne de gode gamle dage med ro, regelmæssighed og røvsyghed

Skal ikke i Urban

Har været lidt omkring det sidste år og mødt skønne mænd undervejs. Men damn, hvor er der langt mellem, at de fatter min humor. Så kan de være nok så lækre og sprøde på alverdens andre måder…

Men det er altså op ad bakke, når man skal forklare sig.

Eksempelvis fortalte jeg fyr på date, at min veninde og jeg altid har drømt om at lave et Trille Jam Band, men da jeg ligner en småkage med pandehår, er det aldrig blevet til noget!

Til det vælger han at svare, at det lyder som en enorm dårlig undskyldning for ikke at realisere en drøm?! 

Nu har jeg testet alle mine venner med “Trillejoken” - og der grines! Måske fordi de kender mig. Måske fordi jeg har valgt at omgive mig med de 10 mennesker i København, der fatter min humor OG  har set mig med pandehår?

Fik sagt til roeren igår, at min veninde og jeg snart må i kirke og have noget aflad/oblater/nadver/whatever for det sidste halve års druk og byture. Han udbryder med undrende mine: Du går da ikke i kirke, vel?!  

Det skal ikke være en eksamen, men en mand får det pænt svært med mig (og mine venner), hvis ikke han er med på et basisniveau!

Min ekskæreste var fuldstændig med på, hvad der skete i kasketten på mig fra day one. Hver gang han ringede til mig i to og et halvt år, spurgte han med gusten stemme, om der var nogle frække piger på linjen? Og det var guddødemig sjovt HVER gang.  :-)

Han var også fuldstændig med på, hvad der skulle ske i lagnerne, og med de to egenskaber kunne jeg have hængt ud med ham for evigt. Men lad nu det ligge.

Så i et Cecilie Frøkjær show mænd udtale sig om de tre vigtigste kvaliteter hos en kvinde: Humor, sex og børnetække. Til det kan jeg kun sige: HØRT!

Der må altså findes én derude, der fatter Trillejoken eller er det for meget forlangt?